Kulturstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Att.: Susanne Mahler
11. december 2013
Vedr. Høring over modeller for den fremtidige udnyttelse af DAB blok 3
Danske Medier har med tak modtaget invitation til at besvare høringen om den fremtidige udnyttelse af DAB blok 3.
Danske Mediers holdning til spørgsmålene om digitalisering, slukning af FM og opbygning og drift af DAB Blok 3 har været tilkendegivet ved en række lejligheder gennem de sidste par år. Senest i forbindelse med Udkast til bekendtgørelse om radio- og tv nævnets udbud af sendemulighed og høring over spørgsmål om forlængelse eller udbud af programtilladelser.
Danske Medier bifalder, at man er kommet frem til en løsning, der stiller aktørerne frit i forhold til kvalitet, hastighed og prioritering i opbygningen af DAB Blok 3. Foreningen finder, at når den skal opbygges på rent kommercielle vilkår, er det også nødvendigt at tage hensyn til de realiteter, der er på det lokale kommercielle radiomarked. Høringsbrevet beder om stillingtagen til en lang række spørgsmål i forhold til de enkelte modeller. Danske Medier skal helt overordnet understrege, at vi i forhold til DAB Blok 3 finder det helt essentielt, at der bliver tale om en Sendesamvirke model.
Sendesamvirke modellen har fungeret i mange år på FM, og de lokale kommercielle stationer, der fortrinsvis skal sende på denne DAB Blok, foretrækker denne model. Vores høringssvar vil derfor koncentrere sig om at give en uddybende besvarelse af netop disse spørgsmål. Reaktioner på de øvrige modeller er placeret i bilag 1.
Vedrørende de enkelte spørgsmål i relation til Sendesamvirke modellen følger her i kort form Danske Mediers svar:
1. Ja, som udgangspunkt skal det kommende sendenet tilgodese de regionale stationers interesser. Der vil efter etablering af en kommerciel landsdækkende MUX være masser af plads til at broadcaste nationale stationer, og der er forskel på de kvalitetskrav, dækningskrav og driftsmæssige krav der stilles fra lokale og nationale radiostationer. Man bør f.eks. ikke kunne ansøge om en national sendetilladelse på MUX 2 og så regionalisere sine reklamer ved også at være tilstede på DAB Blok 3.
2. Ja, det skal være muligt at dække flere områder. Radiostationer i dag dækker primært i handelsområder, snarere end geografisk og topografisk inddelte områder, så man skal kunne sende i et område, der svarer til i dag og derved fortsat sikre, at der er tale om kommercielt bæredygtige områder.
3. De lokale kommercielle radioer vil gerne løfte den Public Service opgaver, der ligger i at hjælpe med, at ikke-kommercielle radiostationer har en sendemulighed til rådighed i hvert område. Det kan i så fald være hensigtsmæssig at afsætte midler som sendesamvirkerne kan søge for at øge deres dækning i kommercielt uinteressante områder, men som måske er helt essentielle for de ikke-kommercielle radiostationer.
4. Ikke kommercielle stationer skal søge sendetid i Radio- og tv-nævnet således, at der samlet set sendes 24 timers græsrodsradio i hver region i døgnet.
5. Der bør opstilles minimumskrav, der sikrer at den helt overvejende del bliver lokal/regional i sin natur. Der bør stilles krav til at kunne fremvise driftsstabilitet, kendskab til radio og ambitioner på radioområdet.
6. I forbindelse med vurderingen af ansøgninger bør der lægges afgørende vægt på lokale nyheder, herunder sport og kultur. Derudover bør lokale studieværter og lokale events vægte højt ved vurderingen.
7. Fordelene er så afgjort større end ulemperne ved en Sendesamvirke-model på lokalt og regionalt plan. Enkelte har påpeget, at der ikke er noget incitament til at åbne for konkurrenter, hvorfor en gatekeeper model er mere fordelagtigt, men lige præcis beslutningen om, hvem der sender, ligger jo netop ikke hos Sendesamvirkerne, men hos Radio- og tv-nævnet, der udbyder retten til at sende. Så hvis ”Radio NY” tildeles en sendetilladelse i område 11B så skal Sendesamvirket i område 11B optage dem i sendesamvirket. Det synes vi sikrer mangfoldighed, snarere end at en Gatekeeper, der skal tjene penge, bestemmer, hvem der skal have sendetilladelse. De vil have et incitament til at vælge den radiostation, der kan betale mest, men ikke nødvendigvis den der er efterspurgt hos lytterne.
8. Danske Medier redegjorde på mødet med Kulturstyrelsen 30. maj, hvilken rækkefølge, der opfattes som optimal. Det kan konstateres, at der i den fremlagte model er valgt den stik modsatte rækkefølge, hvilket Danske Medier selvfølgelig ikke finder hensigtsmæssigt. Afklaring om FM5 bør løses først for at sikre, at en eventuel ansøger ikke har behov for at bruge DAB Blok 3 som afsæt for landsdækkende sendevirksomhed. Derefter bør man udbyde den kommende kommercielle MUX 2 således at man forhåbentlig har nogle nye aktører at lokke med, når man påbegynder informationskampagnen, der skal gøre danskerne interesseret i at købe digitale radioer.
I høringsbrevets bilag to fremstilles et eksempel på anlægsbudget og driftsomkostninger. Tallene baserer sig på 2011 udregninger, og det er Danske Mediers vurdering, at det kan gøres billigere i dag, hvilket også er nødvendigt, da sendeomkostninger for en fyldt MUX på 100.000-170.000 er for dyrt.
I forhold til Gatekeepermodellen er et af Danske Medier væsentligste synspunkter, at vi finder det meget uhensigtsmæssigt, at der skal et mellemled ind i mellem radiostationen og lytterne og mellem radiostationen og myndighederne. Radiomarkedet har ikke økonomi til, at en gatekeeper skal have forrentet sin investering. Vi finder det desuden ikke hverken åbenbart eller fordelsagtigt, at en teknisk operatør skal definere behovet for mangfoldighed i radiolandskabet.
Det kommercielle tv-marked i Danmark er en hybrid mellem betalings-tv og reklame-tv. Betalings-tv betyder at slutbrugeren betaler for at modtage signalet via kabel, parabol og terrestrisk tv. På tv er gatekeeperens rolle således at sammensætte programsortimentet på de tilgængelige frekvenser og at sælge disse som pakker til slutbrugerne. Gatekeeperens forretningsmodel er kort sagt at sælge tv pakkerne til en højere pris hos tv seerne end gatekeeperen skal betale hos tv-stationerne og bruge på distributionen. Det er slutbrugerne (seerne) der er kunderne. Pengestrømmen er altså Seer > Gatekeeper > TV-station.
For radio ville en gatekeeper skulle hente hele sin indtægt fra radiostationen, idet der ganske enkelt ikke findes betalingsradio. Her er det radiostationen der er kunden.
Det giver derfor ingen mening at tale om gatekeepers til radio, der rent logisk KUN kan blive et fordyrende mellemled mellem radiostation og netværksoperatøren.
Endelig er der hele det principielle i at lade en distributør el. gatekeeper have afgørende indflydelse på det publicistiske indhold, der tilflyder borgerne. I Luxemburg har der netop været rejst en sag om et distributionsselskab af dagblade, der ikke ønskede at distribuere aviser med billeder af nøgenhed og herhjemmefra kan nævnes sagen om Facebook, der truer med at lukke for Berlingske Medias brug af Facebook, som en straf for at de distribuerer helt lovligt materiale, som Facebook ikke finder tilladeligt.
Som alternativ til Sendesamvirke modellen nævnes en operatør model. Denne model opfylder en af Danske Mediers primære anker ved Gatekeeper modellen, idet det her fortsat er radio- og tv-nævnet der skal fordele sendetilladelser, men operatør modellen er en underlig mellemløsning, der – hvis den viser sig at være effektiv – vil fremkomme helt automatisk, idet nogle sendesamvirker vil vælge at lade operatører i konkurrence med hinanden byde på opgaven med at opbygge et område.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse synspunkter ønskes. Henvendelse herom kan rettes til direktør, cand. merc. Marianne Bugge Zederkof på tlf. 33 97 40 00 eller e-mail mbz@danskemedier.dk
Med venlig hilsen
Danske Medier
