Fagbladet Journalisten har tilbudt freelance-journalist Annegrethe Rasmussen at genoptage samarbejdet, som bladet afbrød, efter at Altinget havde afbrudt samarbejdet med hende, fordi hun havde gengivet en del af en leder i The Economist uden at angive kilde.
Journalistens redaktør Øjvind Hesselager har foretaget en gennemgang af de indlæg, Annegrthe Rasmussen har skrevet til journalisten.dk og Journalisten, og han konstaterer, at hun overordnet har leveret god kvalitet.
På den baggrund tilbyder han Annegrethe Rasmussen, at hun igen kan blogge til Journalisten.
Læs redaktørens gennemgang og Annnegrethe Rasmussens svar
.
Spørgsmål om plagiat dukker regelmæssigt op. I 2006 udarbejdede Kulturministeriet efter et udvalgsarbejde med repræsentanter for branchen en vejledning om god citatskik og plagiater i tekster.