Det vi har frygtet de seneste ti år skete lørdag – en fanatisk galnings angreb på et af ytringsfriheden symboler – ramte Danmark i weekenden.
Målet for angrebet var et møde med den svenske Muhammed-tegner Lars Vilk om ” Kunst, blasfemi og ytringsfrihed!”. Lars Vilk blev ikke ramt, men en deltager i mødet måtte lade livet, fordi han deltog i et møde om ytringsfrihed, og flere betjente blev såret under udførelse af deres hverv med at beskytte tegneren.
Det var et angreb på det frie ord – formentlig inspireret af attentatet mod Charlie Hebdo tidligere på året – og som om det ikke var tragisk nok, lykkedes det også for attentatmanden at dræbe en vagt ved den jødiske synagoge og såre yderligere to betjente, inden politiet satte en definitiv stopper for hans handlinger, da han rettede sit våben mod politiet ved anholdelsen.
Det er en tragedie, som vi kun kan se på med afsky, og det er en tragedie, der viser, hvorfor vi hver dag skal kæmpe for at sikre den ytringsfrihed, som er hele grundlaget for det danske demokrati.
Midt i mørket er det glædeligt, at alle politiske partier i utvetydige vendinger har taget afstand fra dette angreb på ytringsfriheden – og at alle deler opfordringen til, at det er vigtigt, at vi i tale og skrift fortsat skal kunne ytre os frit.
Forløbet i weekenden må have vist mulige attentatmænd, at danskerne står sammen om at beskytte ytringsfriheden, og at selv den mest afskyelige vold ikke begrænser vores ytringer. Går vi først på kompromis med ytringsfriheden af frygt for terroren, åbner vi for yderligere terror, da fanatikerne så kan se, at terror betaler sig.
Det må ikke ske. Det farligste vil være at give efter. Så derfor skal vi holde fast på vores ret til at ytre os.
