Efter fire års intense forhandlinger er EU-Kommissionen, Rådet og EU-Parlamentets forhandlere nu enige om et forslag om en persondataforordning, der sendes til afstemning i Rådet og senere Parlamentet i januar.
Forslaget indeholder en række stramninger og nye elementer, som medier, annoncører og øvrige databehandlere nu har to år til at forholde sig til og indrette sig efter, inden de nye regler formentlig træder i kraft fra starten af 2018.
Det er tale om en særdeles omfangsrig forordning, med mange områder, der nu skal analyseres og fortolkes nærmere. Men en række af de centrale områder vedrører følgende:
Samtykke
Princippet med at brugerne skal indvillige i at, der indsamles data om deres adfærd, som det allerede kendes fra cookie-loven, stadfæstes og udbygges i forordningen. Den allersidste knast, der skulle løses i forhandlingerne, gik på om der skulle være tale om en ”eksplicit” eller ”utvetydigt” accept. Resultat blev et ”utvetydigt” samtykke med sikkerhedsforanstaltninger, således at stiltiende accept eller forud-afkrydsede checkbokse ikke er tilstrækkelige.
Legitim interesse
Det bliver muligt for tredjeparter, som i relation til annoncebærende medier typisk vil være bureauer, netværk, adexchanges m.v., at behandle data uden selv at indhente samtykke, forudsat at medierne har indhentet det, under en bestemmelse om, at de har en legitim interesse heri.
Store bøder
Parlamentet ønskede at hæve bødeniveauet til max. fem pct. af virksomheders globale omsætning, mens Rådet gik efter to pct. Resultatet blev fire pct. Under alle omstændigheder er niveauet så højt, at alle aktører og især de store internationale spillere tager reglerne meget seriøst. Risikoen for så store bøder kan dog potentielt afholde virksomheder fra at udbyde deres tjenester på det europæiske marked og medføre overforsigtige og meget omstændelige implementeringer af systemer og dataudvekslinger, som i sidste ende skader både erhverv og brugere.
13-16 års aldersgrænse
En af de nye elementer i forordningen er en bestemmelse om, at man ikke må indsamle data og målrette annoncer mod personer under 13 eller 16 år uden forældrenes samtykke. De enkelte lande kan selv vælge, hvilken grænse,de ønsker. I praksis bliver det en noget mystisk regel at implementere og dokumentere.
Profilering
Det er fortsat muligt at profilere brugere med henblik på at målrette annoncering under forudsætning om tydelig information, og brugerne skal have mulighed for at modsætte sig (object). Denne modsættelse kan ske automatisk, hvilket potentielt kan udlægges som, at medier m.v. skal respektere en ”Do-not-track” angivelse i browsere, men det er ikke endeligt afklaret endnu.
Samlet set må forslaget umiddelbart vurderes at være et kompromis, hvor alle forhandlingsparter forsøger at udlægge resultatet som en sejr, men hvor de to berørte parter i form af brugere og digitale virksomheder ikke kan være rigtig tilfredse. Brugerne bliver belemret med en masse ny omstændelige krav til at afgive samtykke til alt og intet, og de digitale virksomheder skal bruge en masse ressourcer på at forvalte disse samtykker. Men det bliver dog muligt fortsat at anvende data til udvikling af indhold, tjenester og målrettet annoncering, oplyser Danske Mediers digitale chef Allan Sørensen.
