BT og TV3 har indgået aftale om, at BT kan vise attraktive sportsklip på BTs digitale platforme. Det betyder, at BTs læsere blandt andet kan se højdepunkter fra EM i håndbold for herrer, der lige nu afvikles i Danmark, samt højdepunkter fra alle Kevin Magnussens Formel 1-løb i 2014.
-BT lancerede i 2013 web-tv-sportsmagasinet Mandagstræner, og vi er glade for nu også at kunne tilbyde vores mange brugere levende topsport på bt.dk og m.bt.dk. TV3 har en tung rettighedsportefølje, og vi ser frem til at præsentere håndbold, motorsport, golf og andre sportsgrene på BT fremover, siger BTs ansv. chefredaktør Olav Skaaning Andersen.
Udover sportsklip har BT også indgået aftale om, at klip fra TV3s underholdningsprogrammer kan ses på BTs digitale platforme.