Forhandlinger både i Kulturministeriet og Finansministeriet.
Forhandlingerne om en ny medieaftale er indledt, efter at regeringen fremlagde sit medieudspil.
Der forhandles både i Finansministeriet og Kulturministeriet.
Tirsdag samledes alle medieordførerne hos kulturminister Mette Bock til et første møde, hvor kulturministeren uddybede sit udspil og bl.a. oplyste, at der skal bruges 50 mio. kr. årligt til en nye tv-kanal, der skal indeholde kultur og oplysning, Og 30 mio. kr. til en ny radiokanal, der skal rumme kultur og klassisk musik. Derudover vil regeringen skære 10,3 mio. kr. i støtten til de ikke kommercielle lokalradioer og lokal-tv, skriver Politiken.
Oppositionen krævede på det første møde store indrømmelser for at være med i et forlig, men der var ingen partier, der forlod forhandlingerne efter det første møde.
Et emne i udspillet – salget af 40 pct. af TV 2 forhandles i Finansministeriet. Regeringen har foreslået, at den, der køber 40 pct. af tv-stationen får en option på, at man kan købe resten efter syv år, hvis den på den tid værende regering har tillid til køberen.
Denne option om at lade en medejer købe resten af planen får Socialdemokratiet til at vende sig mod salget.
-En aftale, der på nogen måde indebærer et oplæg til, at TV 2 skal sælges helt, kan vi ikke støtte, siger partiets medie- og kulturordfører Mogens Jensen til Børsen fredag.