Danske Medier Danske Medier Danske Medier Danske Medier
  • Nyheder
  • Events
  • Målinger
  • Find svar
  • Tema: GDPR
  • Om Danske Medier
Danske Medier Danske Medier
  • Nyheder
  • Events
  • Målinger
  • Find svar
  • Tema: GDPR
  • Om Danske Medier
Nyheder
Danske Medier / Synspunkt
sep 27

Lavere oplag sætter distributionen under pres

  • 27. september 2012
  • Synspunkt
Af Hans Peter Nissen, JP-Politiken 

Formand for Danske Mediers distributionsudvalg

Når et avisbud, en vognmand og et trykkeri skal aflønnes, så er det i væsentligt omfang den medgåede tid som styrer aflønningen.  Det siger næsten sig selv, at det er ret billigt at trykke en ekstra avis, sende en ekstra avis med vognen eller lade avisbuddet besøge en postkasse mere.

Det er jo meget godt…  når det går opad…

Men ak ..  gennem de sidste mange år er det gået nedad, og det sætter distributionen under pres, fordi man sparer ikke mange skridt eller megen trykkeriafregning ved, at der er en avis mindre.

Området er overenskomstreguleret, så glem muligheden for at sende fattige illegale flygtninge til 30 kr i timen!

Nu kunne vi lægge os ned og jamre, og vi kunne forudsige vores død og undergang. Heldigvis kan man se det hele omvendt.  I det som mange kalder ”de gode gamle dage”, var der penge nok. Regningen kunne jo bare sendes videre til kunderne, der var abonnenter eller annoncører og ikke rigtig havde brugbare alternativer.  Da jeg for 39 år siden startede med distribution, var jeg fra start af rystet over den ligegyldighed, der var over for omkostningerne. ”Vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved det”, var svarene fra stort set alle aktører.

Lige nu lægger vi budgetter for 2013 og trods endnu et forventet oplagsfald, så er vores distributionsomkostninger igen i 2013 stort set faldende parallelt med oplagsfaldet, d.v.s. at vi opretholder nogenlunde samme stykpriser.

Midlet er at rationalisere – at skifte fra gamle cykler til elscootere, at medtage magasiner, ugeblade og andet som passer til budtaskerne, at skifte fra gamle budbøger til lister i gangrækkefølge og snart elektroniske budbøger, at levere de aviser i postkasserne, hvor kunderne ikke beder om at få aviserne helt ind, at skifte til tyndere avispapir, at træne trykkerierne i at trykke lidt hurtigere og mere fleksibelt o.s.v.  Det kaldes i dag ”markedsmekanismerne” – i min ungdom ”kapitalismen”, og den er at foretrække frem for monopolet i de ”gode gamle dage”.  Pres giver udvikling, energi og nytænkning, og derfor er vi her endnu også, når jeg en gang skal begraves.

Det er også nødvendigt, fordi selv med meget lavere oplag, så skal vi leve af papiraviserne et godt stykke tid ud i fremtiden, og til det brug er en effektiv og billig distribution en nødvendighed, og i særdeleshed bliver det nødvendigt at øge andelen af ”andet end aviser”, vi har med i budtaskerne, og det til en effektiv og konkurrencedygtig betaling.

Vi har i dag op til 20 publikationer med i taskerne hver nat, og reklamationsniveauet er det laveste som nogensinde er målt, så det er svært at opretholde pessimismen.

 

         
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • E-Mail

Vores nyhedsbreve giver dig medienyheder, trends, interviews, policy og nøgletal. Få din ugentlige opsamling, en digital update eller nyt om ugeaviser.
Tilmeld dig her

Om forfatter

Tweets af ‎@DanskeMedier

Tweets by @@danskemedier

Kategorier

  • Annoncer
  • Digital
  • Fagblade
  • Høringssvar
  • Ikke kategoriseret
  • Job og karriere
  • Journalistik og redaktion
  • Leder
  • Marked og økonomi
  • Medarbejdere
  • Medieverdenen
  • Nyheder
  • Nyt fra Danske Medier
  • Nyt fra Redaktionen
  • Orientering
  • Pressemeddelelser
  • Publikationer
  • Radio
  • Research
  • Synspunkt
  • Tæt på
  • Tendenser og Viden
  • Ugeaviser
  • Unge og medier

Danske Medier

Pressens Hus
Skindergade 7
3397 4000
mail@danskemedier.dk

Twitter
LinkedIn

Navigation

In English

Pressekontakt

Pressekort

Annoncering

Bliv medlem

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld

Høringssvar
Publikationer
Nyt fra Danske Medier

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Ved at bruge vores site accepterer du brug af cookies til disse formål.OkLæs mere